Madskoler lærer nydanske børn om sunde kostvaner

Nydanske børn spiser mere usundt end andre danske børn. Efterårsferiens Etniske Madskoler sætter børnene sammen og lærer dem om hinandens sunde madvaner.

PRESSEMEDDELELSE 4. oktober 2013

Krydret tyrkisk köfte og cremet dansk skipperlabskovs er begge traditionelle retter, der kan ramme middagsbordet i både sunde og mindre sunde versioner. På en række Etniske Madskoler rundt om i landet skal en masse børn i efterårsferien lære, hvordan de laver sund og lækker mad, hvad enten det er köfte eller skipperlapskovs, der skal på tallerkenen.

”Den nyeste forskning viser, at de fleste børn i Danmark får for meget sukker, og at børn med etnisk minoritetsbaggrund i endnu større grad end andre får for mange søde sager som slik, juice og sodavand. Til gengæld er denne gruppe børn ofte bedre til at spise frugt og grønt end etnisk danske børn,” siger Nanna Ahlmark, der er koordinator for forskningsnetværket ’Etniske minoriteters sundhed’ på Statens Institut for Folkesundhed.

”Sund mad og motion er relevant for alle børn uanset etnisk oprindelse. Derfor er Etniske Madskoler en rigtig god idé, når børnene netop mødes på tværs af kulturelle baggrunde og lærer af hinandens sunde madvaner,” tilføjer hun.

Alle skal have chancen for at komme på Madskole. De Etniske Madskoler ligger i skolernes efterårsferie, og de er arrangeret af Landbrug & Fødevarer, Rema 1000 og 4H. Men i modsætning til Madskolerne i sommerferien er der her taget hensyn til, at der kun bliver arbejdet med halalslagtet kød, så alle kan være med.

”Vi ved, at der er en udfordring omkring sunde kostvaner blandt etniske minoriteter. Men baggrunden for at lave Etniske Madskoler er ikke minoriteternes madvaner. Vi afholder Etniske Madskoler, fordi en del børn med anden etnisk baggrund end dansk også skal have muligheden for at lære om sunde madvaner,” forklarer Line Damsgaard, der er projektkoordinator i Landbrug & Fødevarer.

Målet er, at børnene tager erfaringerne med hjem efter efterårsferiens madskoler, så de fortsætter deres sunde madvaner og bruger inspiration fra de forskellige madkulturer, som de kommer til at møde undervejs.

Madskoler fremmer integrationDe Etniske Madskoler er ikke kun en fordel for børnenes madvaner. Ifølge Nanna Ahlmark har madskolerne også en positiv betydning for integrationen og børnenes sociale liv:

”Mange børn og unge oplever ensomhed og isolation, ikke mindst blandt etniske minoriteter. Det har direkte indflydelse på både deres fysiske og mentale sundhed, og her kan netop mad og madtraditioner give positive relationer og en oplevelse af mangfoldighed på tværs af kulturelle baggrunde.”

Hele verden rundt på en uge

Én af efterårsferiens Madskoler bliver afholdt i Odense, og her kommer børnene ud på en sand gastronomisk jordomrejse med mad fra både Bosnien, Tyrkiet, Somalia, Indien og selvfølgelig Danmark. Det fortæller Tina Ødegaard Henriksen, der er projektleder i Vollsmose 2020 Sekretariatet:

”Vi giver inspiration til sund mad med udgangspunkt i børnenes egne kulturer. Vi tager ikke udgangspunkt i, at nogle kulturelle madvaner er sundere end andres, for overordnet set, er der en tendens til, at alle bør blive bedre til at spise mere grønt og mindre sukker.”

I Vollsmose kan børnene derfor også se frem til en temadag om sukker. Men det er hverken løftede pegefingre eller tykke lærebøger, der møder børnene i Vollsmose, lover Tina Ødegaard Henriksen:

”Børnene skal have en fornemmelse af, hvor langt de for eksempel skal løbe for at forbrænde et par vingummier. Med fysiske aktiviteter får de direkte at føle på deres egen krop, hvor lang tid det tager at forbrænde selv små mængder sukker.”

De Etniske Madskoler bliver afholdt i efterårsferien i Bramming, Odense, Roskilde, Albertslund og Taastrup, og alle børn i alderen 8 til 12 år af alle slags etnisk oprindelse, også dansk, er velkomne.