Madens pædagogik
Madskoler samarbejder med en række af landets Pædagogiske Assistent Uddannelser under overskriften ”Madens pædagogik”. Her opnår elever fra uddannelsen – via Madskoler – viden om, hvordan mad bruges som et pædagogisk redskab.
Formålet med ”Madens Pædagogik” er at give eleverne fra de Pædagogiske Assistent Uddannelser en specialuddannelse indenfor mad, måltider og sundhed. Herved gøres maden til et bevidst pædagogisk redskab, så eleverne i fremtidige jobs kan medvirke til at skabe sunde rammer for børn og unge i daginstitutioner og fritidsordninger. Eleverne opnår i forbindelse med specialuddannelsen teoretisk viden, som afprøves i praksis på Madskoler og efterfølgende bliver evalueret.
Se herunder en film vedr. projekt Madens Pædagogik med de Pædagogiske Assistent Uddannelser.
Den Pædagogiske Assistent Uddannelse er en erhvervsuddannelse, der kvalificerer til pædagogisk arbejde med børn og unge. Det kan være i dagplejen, daginstitutioner eller skoler. Det kan også være i bo- og dagtilbud for unge med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Uddannelsen giver indsigt i at arbejde med for eksempel fysiske, musiske, kulturelle og praktiske aktiviteter med mennesker i centrum.