1. Om Madskoler
2. Forælderinfo
3. Deltageren
4. Tilladelser
5. 4H profil
6. Betaling
7. Bekræftelse
Om Madskoler
Kære forælder
For at give et billede af, hvad Madskoler tilbyder dig og dit barn, bedes du læse nedenstående igennem inden tilmelding. Vi opfordrer også til, at du læser vores salgs- og leveringsbetingelser inden tilmelding.
Som forældre kan du hjælpe os med at sikre en god oplevelse for alle børn og instruktører
- Sørg for dit barn kan være med under hele Madskolen (dvs. hele dagen - alle dage). Er dette ikke muligt, så giv venligst besked ved tilmelding (i note-feltet).
- Sørg for dit barn børn møder udhvilet op til den angivne tid, har praktisk tøj på og er klar til at opleve, lege og lære samt samarbejde med nye kammerater og instruktører.
- Husk at instruktørerne er frivillige - et tak og et klap på skulderen, gør underværker for deres engagement, som igen vil smitte af på børnene.
Instruktørerne på Madskoler
- Alle instruktører er enten frivillige eller har fået lagt Madskoler ind som en del af deres uddannelse.
- Fælles for instruktørerne er, at de har en interesse for at arbejde med børn og/eller mad.
- Der stilles ikke krav til, at instruktørerne har en særlig baggrund eller faglighed (fx ernærings- eller kokkefaglig baggrund).
- Frivillig/ulønnet arbejdskraft er en vigtig forudsætning for, at deltagergebyret holdes nede. Skulle instruktørerne lønnes, ville deltagergebyret ligge omkring 3.000 kr.
Lokaler
- Madskoler låner lokaler (herunder madkundskabslokaler) på folkeskoler til afholdelse af Madskoler. Alle faciliteter (materialer, køkkenudstyr, lokaler mv.) er derfor skolernes.
- Kvaliteten af landets folkeskoler og madkundskabslokaler varierer meget. Vi tilstræber at låne skolekøkkener, der er i god stand.
- Gratis lån af skolekøkkener er en vigtig forudsætning for, at deltagergebyret holdes nede.
Når du sender dit barn på Madskole, kan du forvente, at dit barn
- Lærer om mad og madlavning – herunder at arbejde ud fra en opskrift.
- Opnår viden om sundhed og ernæring.
- Lærer om hygiejne i køkkenet, bl.a. håndvask og adskillelse af råvarer.
- Leger og er fysisk aktivt hver dag.
- Helt overordnet får en sjov og lærerig oplevelse sammen med andre børn.
Alle børn på Madskoler får opskrifthæfte og medlemskab af 4H. Desuden får børn på sommerferiens Madskoler forklæde og kokkehue.
Vi glæder os til at se dit barn på Madskoler.
Madglade hilsener fra Madskoler