Glædelig jul fra Madskoler!

Glædelig jul fra Madskoler!

Her hos Madskoler ser vi tilbage på et år, hvor vi igen har kunne skabe madglæde og madmod samt videregivet viden om sund mad, kost og madlavning til børn. Evalueringen fra årets Madskoler viser tydeligt, at vi sammen gør en forskel

 

Forældreevalueringen:
- 96% har haft en god oplevelse med at have et barn på Madskole
- 88% af børnene har (ifølge forældrene) smagt på nye fødevarer på Madskolen
- 77% forventer deres barn begynder at lave mere mad efter at have være på Madskolen
- 81% fortæller at barnet er blevet (mere) bevidst om mad og sundhed efter at have været på Madskole

 

Instruktørevalueringen:
- 95,1% har overordnet oplevet Madskoleforløbet som værende godt
- 63,8% siger at der er stor eller meget stor sandsynlighed for, at de vil deltage igen i 2023

I år er der i alt gennemført 93 Madskoler / ’3 dage med Madskoler’ med 1422 deltagende børn. Til gennemførelsen heraf har

 

275 frivillige instruktører været engageret. Uden vores fantastiske frivillige, ville Madskoler ikke kunne lade sig gøre – tak for jer!

 

Et kæmpe tak skal også lyde til Madskolers samarbejdspartnere og sponsorer: 4H, REMA 1000 Danmark samt Landbrug & Fødevarer, Landbrugslotteriet, Fødevarestyrelsen, Dansk Gartneri, Danske Æg, Friland, Fiskeforeningen PO,  Bornholms Oliemølle A/S "LEHNSGAARD"​og Mejeriforeningen.

 

Til næste år markeres Madskolers 20 års jubilæum med et fødselsdagstema på sommerens Madskoler 2023.

Vi glæder os allerede!