Nye undersøgelser gør os klogere på børn og madlavning

Landbrug & Fødevarer har i løbet af 2018 udarbejdet en række analyser, som gør os klogere på børn, deres madvaner og forældres indtryk af disse. Vi har samlet de væsentligste konklusioner fra tre af analyserne her.

De analyser, der er inddraget i artiklen er: ”Forældre: Børns sommerferie skal gerne handle om både afslapning og nye oplevelser”, ”Hver fjerde forælder er bekymret over deres barns kræsenhed” og ”Aftensmaden er noget, vi samles om”.

Aftensmaden samler familien

Analysen ”Aftensmaden er noget, vi samles om” viser, at aftensmåltidet som oftest er der, hvor familierne samles og nyder et måltid sammen. 88 procent af børn mellem 8 og 12 år spiser aftensmad sammen med deres forældre minimum fem dage om ugen, hvor det blot er 16 procent af de adspurgte familier, der spiser morgenmad sammen. Nederst står, ikke overraskende, frokosten, som de fleste af familierne spiser sammen en til to gange om ugen. Undersøgelsen viser også, at jo yngre børnene er, jo oftere spiser børn og forældre sammen.

Børnene bidrager oftest til praktiske opgaver omkring madlavningen

Selvom børnefamilierne som oftest spiser aftensmad sammen, er det sjældent, at børnene er med til at lave maden. De adspurgte forældre er blevet bedt om at tænke tilbage på sidste gang, de spiste aftensmad sammen med deres børn. Det viser sig, at børnene mellem 8 og 12 år som oftest hjælper med én enkelt opgave under madlavningen, som for eksempel at snitte grøntsager, kartofler eller røre i en gryde. Over halvdelen af forældrene svarer faktisk, at deres børn ikke bidrager til madlavningen, og når forældrene spørges ind til, hvorvidt børnene har deres egen maddag, svarer kun 2 procent af forældrene til børn på 9 år, at deres børn har en maddag – og 9 procent af børnene på 10 år. Børnene bliver mest inddraget i madlavningen i forbindelse med de mere praktiske opgaver, hvor de for eksempel hjælper med at dække bord eller bære service ud efter måltidet.

Det er oftere pigerne, der hjælper til

Det er ikke kun, når man kigger på alderen, at der er forskel. Som oftest er det pigerne, der giver en hånd med i køkkenet, mens 56 procent af drengene ikke hjalp til med sidste aftens madlavning. Pigerne hjælper til med flere forskellige opgaver i køkkenet: For eksempel hjælper de oftere til med at vaske/snitte grøntsager og kartofler, røre rundt i gryden, måle/veje de rette mængder og blande fars/salat/dej i skåle/gryder. Derudover svarer dobbelt så mange forældre til drenge end til piger, at deres børn ikke er ansvarlig for nogle af de praktiske opgaver omkring aftensmåltidet.

Kræsenhed og iPads er forældrenes største bekymringer

Analysen ”Hver fjerde forælder er bekymret over deres barns kræsenhed” har undersøgt forældre, til børn i alderen 8-12 års, bekymringer angående deres børns trivsel, og hvorvidt de opfatter deres børn som kræsne. Når forældrene spørges ind til, hvad de er mest bekymrede for i forhold til, hvordan deres børn trives, svarer over halvdelen, at de er nervøse for, at deres børn bruger deres fjernsyn/computer/tablet eller telefon for meget. Derudover er 26 procent af forældrene bekymrede for, at deres børn er for kræsne, mens hver femte forælder er bekymret over usunde vaner med hensyn til mad og drikke. Her ses tendensen også, at jo yngre barnet er, jo oftere synes forælderen, deres barn er kræsent. I forlængelse af kræsenhed efterspørger forældrene også, at deres børn vil deltage mere i madlavningen, og at de vil blive mere modige i forhold til madlavning. 33 procent af forældrene adspurgt i analysen ”Forældre: Børns sommerferie skal gerne handle om både afslapning og nye oplevelser” ønsker, at deres børn ville deltage i madlavningen derhjemme.

Sådan kan selv små børn være med

Over halvdelen af de adspurgte forældre svarer, at deres børn ikke hjælper til med madlavningen, og det kan der være mange grunde til, men der er faktisk gode muligheder for at involvere børnene mere i køkkenet. Tidligere undersøgelser fra Landbrug & Fødevarer viser faktisk, at mange børn gerne vil lave mad sammen med deres forældre, og madlavning i forbindelse med aftensmaden er en god måde at tilbringe kvalitetstid med familien. Fælles madlavning kan også være en god måde at arbejde med børnenes kræsenhed, da inddragelse i madlavningen kan være med til at skabe mere nysgerrighed og lyst til at smage noget af den mad, man selv har bidraget til at lave. Starter man for eksempel med forholdsvis små, overskuelige opgaver som at vaske grøntsager, røre rundt i gryden eller panden eller måske være med til at blande salatskålen, kan selv de yngste være med.

Ta’ på Madskole og bliv mere madmodig

På Madskoler udfordres børnene til ikke blot at bidrage til de praktiske opgaver i forbindelse med madlavningen, det er også børnene selv, der skal stå for selve madlavningen. Med hjælp fra frivillige instruktører kokkererer børnene både morgenmåltider, frokostanretninger, eftermiddagssnacks og større måltider, og på den måde får de mere erfaring i køkkenet og bliver nysgerrige på de forskellige madvarer og deres egenskaber. Resultaterne fra evalueringen af sommerens Madskoler viser, at det giver pote at inddrage børnene i alle aspekter af madlavningen. For eksempel svarer næsten 90 procent af forældrene til børn, der har været på Madskole i sommeren 2018, at deres børn har smagt på nye fødevarer i løbet af Madskolen. Og det er også lige netop dette, der er et af målene for Madskoler. At børnene bliver mere madmodige er også et af målene for Madskoler, og som Mette Buch Krarup, landsdækkende Madskolekoordinator, siger: ”På Madskoler opfordres børnene til at smage på maden - men uden tvang. Der sker noget helt særligt, når børnene sidder sammen med andre børn og skal spise ved de fælles måltider. Børnene har en positiv, afsmittende effekt på hinanden, og det handler om at turde at smage på maden, når de andre fra køkkenholdet også tør.” Når børnene har været på Madskole, spørges deres forældre også ind til, hvorvidt de forventer, at deres børn vil begynde at lave mere mad derhjemme efter at have deltaget på en Madskole. Dette svarer 80 procent af forældrene ja til.

For mere information, kontakt: 

Mette Buch Krarup,
konsulent i Landbrug & Fødevarer,
tlf.: 33 39 49 26
mail: mebk@lf.dk

eller
Linda Gjaldbæk Hansen,
pressekonsulent i Landbrug & Fødevarer,
tlf.: 33 39 42 32
mail: lgjh@lf.dk