Så er Madbogen 2017 online!
Der har været gang i gryderne og røg i køkkenerne på årets Madskoler. Vi håber, at Madbogen 2017 vil inspirere til endnu mere madlavning derhjemme.
Madbogen 2017 har været udgangspunktet for børnenes køkkeneventyr på årets Madskoler og er propfyldt med masser af gode opskrifter specielt udviklet til børn samt gode tips og tricks om madlavning, sundhed og råvarer, der kan gøre det sjovere og nemmere at lave mad. Madbogen byder blandt andet på mange favoritter, herunder en af de helt store morgenmadshits, fodboldlandsholdets formidable favoritgrød samt de søde og kølige yndlingssnacks, kiwi-is med chokolade- og nøddeovertræk. Alle opskrifterne er udviklet til at passe ind i en sund livsstil med varieret kost – og alle hovedmåltiderne er nøglehulsmærkede.
Madbogen 2017 er nu frit tilgængelig for alle interesserede børn og voksne og kan downloades på linket herunder.