Flot støtte til Madskolerne

Flot støtte til Madskolerne

Danish Crown har netop offentliggjort, at overskuddet fra salgets af dette års luksushytter på Smukfest går til Madskolerne.

Danish Crown sælger hvert år en håndfuld luksushytter på Smukfest. Overskuddet af salget går til et velgørende formål - og I år har har Danish Crown valgt at støtte Madskolerne.

 

Agnete Poulsen, der er ansvarlig for Danmarks Smukkeste Svinesti, er glad for samarbejdet med Madskolerne.

- Vi vil meget gerne være med til at støtte sunde madvaner og god madkultur – så Madskolernes koncept er lige i Danish Crowns ånd, fortæller hun.

 

Agnete Poulsen understreger, at støtten til Madskolerne selvfølgelig er økonomisk, men hun håber også på, at madskolerne kan få øget omtale ved deres samarbejde med Danish Crown.

- Der mangler frivillige kræfter til Madskolerne. Derfor vil vi gerne være med til at sprede det gode budskab, så folk får mere kendskab til konceptet, forklarer hun.

 

Auktionen starter skærtorsdag på Lauritz.com og løber 14 dage derefter.

 

Læs artiklen: Luksus på Smukfest med godt formål