Viden giver børn adgang til køkkenet

Viden giver børn adgang til køkkenet

Evalueringen af årets Madskoler viser klart, at forældrene tror de få mere hjælp til madlavningen, efter deres barn har været på Madskole. Lige omkring 79 pct. forventer at barnet begynder at lave mere mad derhjemme.

 

PRESSEMEDDELELSE

Lidt over 2000 børn brugte i år en uge af deres sommerferie på en Madskole. Den uge vil få børnene mere i køkkenet, mener deres forældre. Det viser den nye evaluering af årets Madskoler.

Evalueringen viser, at 79 pct. af forældrene forventer, at barnet begynder at lave mere mad derhjemme efter de har været på Madskole. Samtidig viser evalueringen, at 96 pct. af de deltagne børn har haft det sjovt på Madskolen og 63 pct. har fået nye venner, så for alle parter har en uge med madlavning været positivt.

 

Hos Landbrug & Fødevarer, der står for Madskolerne i samarbejde med 4H og REMA 1000 vækker evalueringerne glæde.

 

-Vores evaluering viser, at vi med Madskolerne opnår mange positive resultater. Vi giver børn og unge en sjov lærerig oplevelse, giver dem appetit på madlavning samtidig med vi får gjort dem – og deres forældre mere opmærksom på kost, ernæring og sundhed., siger projektkoordinator for Madskolerne i Landbrug & Fødevarer, Line Damsgaard.

 

Hun forklarer, at evalueringen viser, at kun ca. 6 pct. af børnene ugentligt lavede mad derhjemme før de havde været på Madskole. Så forventningen er, at forældrene får langt mere hjælp i køkkenet end tidligere. Alligevel er Madskolens formål mere end kun at få børn og unge i køkkenet derhjemme.

 

-Madskolen skal pirre børnenes lyst til at lære mere om mad, og samtidig gøre det sjovt. Hele 87. pct. har prøvet at smage på nye madvarer, og næsten det samme procenttal (86 pct.) er blevet mere bevidst om mad og sundhed, efter de har været på Madskole. Vi rykker altså ved børnenes viden og lyst til at prøve kræfter med mad, og det betyder, at vi på den lange bane gør dem mere bevidste om deres egen sundhed. Netop derfor er - og bliver Madskolerne ved med at være - relevante for børn og unge i Danmark, siger Line Damsgaard.

 

Madskolerne er for børn i alderen 8-12 år og varer en uge. Det foregår primært i skolernes sommerferier, men i år er der også Madskoler enkelte steder i efterårsferien, hvor det stadig er muligt at tilmelde sig.

 

Fakta om evalueringen:

 

Alle forældre, der har haft børn på Madskolen løbet af sommeren 2014 har umiddelbart efter fået et spørgeskema tilsendt. I alt 1210 besvarelser kom retur. Dermed medvirkede hele 63. pct. af forældrene, der havde børn på Madskole

 

Evalueringen viste blandt andet:

 

  • 97,98 pct. havde rigtig god eller god erfaring med at have et barn på Madskole  
  • 86,52 pct. af børnene har smagt på nye fødevarer på Madskolen 
  • 79,47 pct. af forældrene forventer at barnet begynder at lave mere mad derhjemme efter Madskolen
  • 86,15 pct. af børnene er blevet mere bevidst om mad og sundhed efter at have været på Madskole.
  • 33,28 pct. af familierne er blevet mere bevidst om at spise sundt og varieret.      

 

For yderlige oplysninger:

 

Line Damsgaard, projektkoordinator for Madskolerne i Landbrug & Fødevarer, tlf 2724 5622, mail: lda@lf.dk

 

Marie Grabow Westergaard, pressekonsulent i Landbrug & Fødevarer, tlf. 30178871, mail: mgw@lf.dk