100 Madskoler på 10 års jubilæet

100 Madskoler på 10 års jubilæet

For 10 år siden startede de første madskoler. Den gang var der seks. I dag ti år senere runder projektet deres Madskole nr. 100.

 

Med over 2 måneder tilbage inden den første madskole slår dørene op for unge mellem 8 og 12 år, er der allerede 100 madskoler registreret fordelt over hele landet. Det betyder, at mere end 1600 børn og unge får muligheden for at lave sund mad og lære om gode kostvaner i deres sommerferie.

 

Line Damsgaard, projektkoordinator på madskolerne og konsulent hos Landbrug & Fødevarer, er meget tilfreds med, at madskolerne har rundet 100 forskellige steder.

-Madskolerne afholdes i samarbejde mellem Landbrug & Fødevarer, 4H og REMA 1000, men lokalt er det frivillige kræfter, der driver madskolerne, i år har vi fået ekstra mange frivillige, og det har gjort, at vi allerede nu har ramt 100 madskoler, så vi håber, at jubilæumsåret bliver et rigtigt rekord år, hvor vi også for rekord på antallet af madskoler , Line Damsgaard.

Ligesom en fodboldskole eller en sommerlejr, bruger madskolerne en uge i sommerferien på at give børn og unge en oplevelse.

 

På madskolen handler det naturligvis om mad, men også om motion og sund ernæring. Og madskolerne giver både en god oplevelse og har effekt på børnenes spisevaner.

-Forældreevalueringerne fra 2012 viser, at 80 pct. af børnene har smagt på nye fødevarer på Madskolen, og 90 pct. er begyndt på eller forventer, at barnet skal lave mere mad derhjemme. Så Madskolerne gør lige præcis det for børnene, som de skal. Giver dem sjov og lærerige oplevelser med mad og madlavning, slutter Line Damsgaard. 

Se kort over hvor, der er en madskole i dit lokalområdet her.

 

Yderligere information:                                                                                                                        

Pressekonsulent i Landbrug & Fødevarer, Marie Grabow Westergaard, tlf:3339 4235 Projektkoordinator i Landbrug & Fødevarer, Line Damsgaard, tlf:3339 4087