Madskolernes frivillige instruktører har været til møde

Madskolernes frivillige instruktører har været til møde

I april måned har der været afholdt 3 store instruktørmøder for de frivillige, der skal være instruktører på Madskolerne til sommer. Møderne var præget af masser af madglæde og entusiasme!

På møderne fortalte Hanne Birkum Pedersen bl.a. om pædagogik i køkkenet og om Madskolernes tema for 2012, som er æg og sundhed. Ligeledes lagde Madskoleambassadør Julie Hey vejen forbi med oplægget "Man spiser med øjnene de første 5 minutter". På programmet var desuden en workshop kaldet "at lære ved at udføre", generel information om Madskolerne samt spørgetime ved et garvet Madskolepanel.

Møderne der blev afholdt i København, i Kolding og på Bornholm var præget af masser af madglæde og entusiasme!