Frivillige instruktører søges til Etniske Madskoler i sommerferien

Frivillige instruktører søges til Etniske Madskoler i sommerferien

I Roskilde, Hedehusene, Søborg, Ringsted og København

Har du lyst til at være med til at give børn med dansk baggrund samt børn med anden etnisk baggrund end dansk en sjov og anderledes sommerferie? - Så bliv frivillig instruktør på en Etnisk Madskole i sommerferien!

Målet med de Etniske Madskoler er at give børnene viden om sund mad, kost og motion på en sjov, lærerig og aktiverende måde. Herudover ønsker vi med de Etniske Madskoler at introducere børnene til det danske foreningsliv samt skabe større forståelse for egen og andres madkultur. Vi tager på gårdbesøg, laver mad, leger, hygger og mange andre ting.

Som frivillig instruktør er man med til at instruere børnene ved madlavning, anretning, borddækning samt aktivere dem gennem leg og motion. Herudover har vi brug for hjælp til undervisning af børnene i madkultur, kost og ernæring. I programmet er der desuden plads til sjove indfald, skøre idéer og hygge.

Vi brug for din hjælp som frivillig instruktør 1-4 dage i sommerferien i Roskilde, Hedehusene, Søborg, Ringsted og København.

Hvad får man ud af at være frivillig instruktør?
Arbejdet som instruktør er frivilligt. Til gengæld får du en fantastisk oplevelse med børn, unge, mad og motion samt praktisk erfaring og kompetencer inden for bl.a. pædagogik, didaktik, sundhed, ernæring, fysisk aktivitet, hygiejne og madlavning. Herudover får du en gave, en T-shirt, en mappe fyldt med gode madopskrifter samt en udtalelse, som du kan bruge senere.

Mere information og tilmelding
Studentmedhjælper Marianne Thye
Tlf. nr.: 33 39 40 15
E-mail: MTH@LF.dk