Bakterietest

Bakterietest

På Højvangskolen i Viby blev børnene i uge 26 opmærksomme på sammenhængen mellem graden af hygiejne og mængden af bakterier

 

På Madskolen på Højvangskolen i uge 26 testede børnene, hvor mange bakterier de kunne finde.

Til formålet var der indkøbt bakterietest til alle børnene, som de kunne få lov til at bruge i køkkenet eller tage med hjem og prøve. Dette var meget populært og der blev skabt en opmærksomhed omkring sammenhængen mellem graden af hygiejne og mængden af bakterier. Det gav også anledning til en snak om hvor mange steder der egentlig findes bakterier. Børnene havde mange sjove ideer. Ud over den traditionelle karklud blev også bilrat, fingre og toiletbrættet testet.

Testen har to sider som man kan bruge to forskellige steder. Testen presses mod testområdet i 5-10 sekunder. Testen lukkes godt til og stilles varmt - i vores tilfælde i solen i vindueskarmen - ellers kan radiatoren bruges. I løbet af 2-3 dage kommer der fine røde eller gule bakterier på testpladerne.

Ovenfor ses Sasha på 8 år med to af testene.