Kære forælder
For at give dig et billede af, hvad Madskoler tilbyder dig og dit barn, bedes du læse nedenstående igennem inden tilmelding.Når du sender dit barn på Madskole, kan du forvente, at dit barn:
- Lærer om mad og madlavning – herunder at arbejde ud fra en opskrift.
- Opnår viden om sundhed og ernæring.
- Lærer om hygiejne i køkkenet, bl.a. håndvask og adskillelse af råvarer.
- Er fysisk aktivt hver dag.
- Kommer på en ekskursion. Ekskursionen kan gå til et landbrug, en virksomhed, organisation eller lignende, som arbejder med fødevarer et sted i kæden fra jord til bord. Ekskursionen kan kræve transporttid for børnene.
- Alle instruktører på Madskolen er enten frivillige eller har fået lagt Madskoler ind som en del af deres uddannelse.
- Fælles for instruktørerne er, at de har en interesse for at arbejde med børn og/eller mad.
- Der stilles ikke krav til, at instruktørerne har en ernærings- eller kokkefaglig baggrund.
- Frivillig/ulønnet arbejdskraft er en vigtig forudsætning for, at deltagergebyret holdes nede. Skulle instruktørerne lønnes, ville deltagergebyret ligge omkring 2.000-3.000 kr.
- Madskoler låner lokaler (herunder hjemkundskabslokaler) på folkeskoler til afholdelse af Madskoler. Alle faciliteter (materialer, køkkenudstyr, lokaler mv.) er derfor skolernes.
- Kvaliteten af landets folkeskoler og hjemkundskabslokaler varierer meget. Vi tilstræber at finde skolekøkkener, der er i god stand.
- Gratis lån af skolekøkkener er en vigtig forudsætning for, at deltagergebyret holdes nede.
- Deltagergebyret dækker de udgifter, der er forbundet med at gennemføre den enkelte Madskole. Udgifter til koordinering, materialer mv. dækkes af Madskolers tre samarbejdspartnere: Landbrug & Fødevarer, 4H og REMA 1000.
- De fleste Madskoler vælger at tage betaling pr. familiemedlem, der deltager i familie-arrangementet, for herigennem at dække udgifterne til råvarer, engangsservice eller lignende. Oplysningerne om betaling til dette arrangement vil være at finde i deltager¬brevet. Til familiearrangementet vil børnene servere smagsprøver på deres kogekunst for familien.
I kan hjælpe os med, at alle børn får en god oplevelse på Madskoler, ved at jeres børn møder udhvilet op til den angivne tid, har praktisk tøj på og er klar til at opleve, lege og lære samt samarbejde med nye kammerater såvel som (ukendte) instruktører.
Vi glæder os til at se dit barn på Madskoler.
Madglade hilsener fra Madskoler