4H er en almennyttig forening for børn og unge med interesse for natur, dyr, haver og madlavning. Aktiviteterne i 4H er af praktisk og kreativ karakter.
4H har ca. 75 klubber fordelt over hele Danmark, i alt ca. 4200 medlemmer. Ansatte konsulenter, hjælper klubberne med at få foreningslivet til at fungere.
Et medlemskab i 4H åbner op for, at du har mulighed for at deltage i de aktiviteter, der udbydes i klubben. Aktiviteterne er meget forskellige, da det er op til den enkelte klub og dens bestyrelse at tage stilling til, hvilke aktiviteter de ønsker at udbyde. Det afhænger af lokale forhold og antal frivillige hænder.
Medlemsskabet til 4H starter fra den dato du tilmelder dig en Madskole og til indeværende års udgang. Dette betyder, at du fra tilmeldingsdagen kan benytte dig af de forskellige aktiviteter, der tilbydes gennem din lokale 4H klub.
Yderligere oplysninger om 4H’s aktiviteter kan findes på www.4H.dk