Friland A/S

Friland sponserer fødevarer til brug på Madskoler. I 2022 sponsorerer Friland deres økologiske hakkede grise- og oksekød, som børnene skal lave boller i karry af.

Besøg Frilands egen hjemmeside her.

Friland sælger grise- og oksekød fra landmænd, som arbejder med produktion af FRILANDSGRIS i frilandskoncepter samt økologisk drift af kvæg og grise under konceptet FRILAND ØKOLOGI.

FRILAND ØKOLOGI er Frilands økologiske mærke inden for både okse- og grisekød. Hos FRILAND ØKOLOGI kommer alt kød fra dyr, der er født, opvokset og slagtet i Danmark. Grisene fødes i hytter på græsmarker i den FRI og åbne natur - hos danske landmænd. Kvæget kan græsse FRIt på de grønne marker i sommerhalvåret. Og under hele opvæksten har dyrene adgang til FRIsk luft.

Når du køber FRILAND ØKOLOGI, køber du derfor ikke bare økologisk kød. Du bringer en god portion FRIhed med hjem til dit middagsbord.

Friland er ikke blot Danmarks men også verdens største økologiske kødselskab med eksport til en stribe lande både i Europa og den øvrige verden. Friland leverer økologisk kød til både detailhandel, foodservice og fødevareindustri.

I 1999 blev Friland A/S en del af Danish Crown. Virksomheden har dog stadig egen bestyrelse.