Vi bruger Cookies

Ved at benytte www.madskoler.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Ginny Rhodes, klinisk diætist

Man kunne tro, at begrebet ”madskole” egentlig burde være uvedkommende for en diætist. En diætist uddannes ikke til at undervise i madlavning på en skole, eller til at lave mad i et køkken. En diætist hjælper både raske og syge bl.a. med at forstå alle de mange kostråd, omsætte den viden til hvilke drikke- og madvarer der skal handles nede i supermarkedet, og hvordan der skal tages højde for de mange forskellige måder vi hver især lever på, så det bliver nemmere at finde rundt i, hvad der er godt at gøre i hverdagen, når man vil leve et sundere liv.  

Og så alligevel - en forudsætning for at kunne gennemskue og bruge mange af alle de gode råd vi kommer med, er faktisk at man kan lave mad. Det tages ofte som en selvfølge, at voksne i hvert fald kan noget madlavning, men det er ikke altid tilfældet. Og selv om man kan lave mad, er det ikke det samme som at kunne finde ud af fx at bytte stegemargarine ud med olivenolie, når man steger aftensmad, selv om det er sundere. For hvem siger man lige har lært noget om hvordan maden egentlig skal tilberedes og sammensættes for at det bliver et godt og sundt måltid? For slet ikke at tale om hvis det skal være en sund madplan til hele ugen?  

Når man som diætist sidder og snakker med en person om dette, så er det ofte man bare må konstatere, at der er noget vedkommende ikke har lært, om det så er hjemmefra eller i skolen eller undervejs i livet. Er det et problem? Ja, det er det, mener jeg, uden at det skal være kritik af den enkelte. Vi skal ikke alle være kokke på højt internationalt plan, selv om vi kan være stolte over at have sådanne i blandt os, men basale madlavningskundskaber ER vigtige at have.  

Fra min egen skoletid husker jeg mange underlige øvelser – at lave en smørbolle til at jævne sovs med fx og at vride en karklud rigtigt (!) – men der var en klar plan for, hvad vi skulle lære. Siden har jeg erfaret via mine børn, hvad der kan læres i hjemkundskab i dag. Og det er langt fra det samme, faktisk har jeg nu en, der er ekspert i at bage pandekager. Desværre lærte han intet andet, men pandekager er da også populære – og billige at fremstille...  

Samtidig virker det ikke kun som om skolen ikke lærer børn at lave mad, de lærer det heller ikke hjemmefra, og mange børn kender derfor ikke meget til de madvarer, man kan bruge i sin madlavning. Brug af diverse kødudskæringer, forskel på mælkeprodukter, hvad er en krydderurt, kendskab til grøntsager og deres anvendelse – ja det er ikke længe siden jeg måtte forklare den unge mand ned i supermarkedet at det var en selleri rod, jeg forsøgte at købe – uanset gode intentioner, så mangler rigtig mange helt basal viden.

Det er der naturligvis mange forskellige årsager til, spørgsmålet er bare, hvad gør vi ved det?

Derfor synes jeg det er vigtigt at bakke op om et koncept som Madskolerne. Her er der netop mulighed for at børn og unge kan få viden om sund mad, kost og motion på en sjov, lærerig og aktiverende måde. Det løser ikke alt, men jeg er sikker på at oplevelserne og det man har lært på madskole er noget, man kan tage med sig og bruge resten af livet.