Madskoler Derhjemme

Madskoler Derhjemme er vores nyeste skud på stammen. Her får børn mulighed for - hjemmefra - at deltage i et 5 ugers forløb med massere af madglæde og sjove oplevelser. Formålet med Madskoler Derhjemme er at fastholde børnenes interesse for mad og madlavning efter de har været på en fysisk Madskole – og herunder selvfølgelig give børnene masser af nye, sjove og lærerige oplevelser med mad.

 

Hvordan foregår Madskoler Derhjemme
Madskoler Derhjemme foregår som navnet indikerer hjemmefra. Madskoler Derhjemme afholdes som et forløb over 5 uger, hvor en gruppe på 6-8 madglade børn mødes med en af vores dygtige Madskoleinstruktører foran skærmen én gang ugentligt til et såkaldt tjek-ind møde. På disse møder vil instruktøren facilitere sjove lege og inspirerende snakke med udgangspunkt i det vi alle holder af: Maden! (Obs: der er ikke tale om madlavning bag skærmen). Tjek ind møderne skal inspirere til madlavning derhjemme, hvilket dog er op til børn og forældre selv at facilitere.

Imellem møderne har børnene (og instruktøren) desuden mulighed for at chatte sammen via vores Madskoler Derhjemme-univers. I dette univers findes også en stor opskriftsdatabase med Madskoleopskrifter - find dine yndlings opskrifter og få tilsendt en indkøbsliste, så du hurtigt og nemt kan komme i gang med madlavningen.

Hvem kan være med
Madskoler Derhjemme er primært målrettet børn i alderen 10-13 år, der har været på en fysisk Madskole. Alle børn med lyst og interesse for mad i alderen 10-13 år er dog velkomne - også selvom man ikke har været på en fysisk Madskole endnu.


Pris
Er du allerede medlem af 4H er prisen 200 kr. for hele forløbet. Er du ikke medlem af 4H er prisen 400 kr. inkl. medlemskab for resten af året. Hertil pålægges et administrationsgebyr på 25 kr. ved tilmelding. Priserne er inkl. moms.

Med i prisen får du

  • 5 x tjek ind møder 
  • Adgang til vores Madskoler Derhjemme univers med
    • masser af lækre opskrifter og dertilhørende indkøbslistefunktion
    • mulighed for at at kommunikere med de øvrige børn på holdet samt din Madskoler Derhjemme instruktør
  • En madrelateret gave tilsendt direkte med posten
  • 3 x gratis levering via REMA 1000s hjemmeside shop.rema1000.dk


Tilmelding til Madskoler Derhjemme foregår her. Vær opmærksom på at I efter tilmelding skal sørge for at oprette en profil til barnet, så barnet får adgang til vores Madskoler Derhjemme univers.


Alt det praktiske: Tjek-ind møderne
Tjek-in møderne afholdes på Zoom, husk derfor at downloade programmet på computer / tablet og afprøv systemet inden første møde starter. Hvis I ikke har prøvet at bruge Zoom før, finder I hjælp at hente i vores Madskoler Derhjemme univers.

Forud for tjek-ind møderne vil forældre og børn få tilsendt påmindelsesmail om, at det snart er tid til at mødes. I denne mail beskrives også, hvis der er noget børnene skal medbringe / sørge for forud for det kommende tjek-in møde. 

Børnene opfodres til at logge på 5-10 minutter før start, hvor instruktøren vil sidde klar til at tage imod børnene og besvare eventuelle spørgsmål. For at alle får den bedste oplevelse, er det vigtigt at alle har kamera, mikrofon og god internetforbindelse.