3 dage med Madskoler

Meget mere mad og madglæde - lidt mindre skole

’3 dage med Madskoler’ er navnet på en 3-dages aktivitet for børn i alderen 8-12 år, hvor de kan få gode oplevelser med mad. Aktiviteten erstatter de populære Madskoler, som i år er blevet aflyst på grund af COVID-19.

Hvornår
'3 dage med Madskoler' foregår i uge 42 og er for alle madinteresserede børn i alderen 8-12 år. Som navnet siger foregår '3 dage med Madskoler' over 3 på hinanden følgende dage i tidsrummet 9.00-15.00.

Hvad sker
Fokus på '3 dage med Madskoler' er mad, madlavning og madglæde - og masser af hygge samt socialt samvær.

Vi afholder i uge 32 en særlig udgave af '3 dage med Madskoler'. Konceptet læner sig op ad Madskoler, der har fokus på at give børn sjove, lærerige og aktiverende oplevelser med mad og er tilrettelagt, så de kan afholdes indenfor myndighedernes retningslinjer i forbindelse med COVID-19. Vi har udvalgt de bedst egnede aktiviteter fra tidligere års materialer og tilrettet dem samt fundet nogle af de mest succesfulde opskrifter fra Madbogen gennem tiden.

Håndtering af COVID-19 på ’3 dage med Madskoler’
På ’3 dage med Madskoler’ lever vi naturligvis op til alle gældende retningslinjerne fra myndighederne. De frivillige madskoleinstruktører sættes grundigt ind i retningslinjerne, så de står klar til at assistere og lære børnene om, hvordan vi sammen kan sikre at ’3 dage med Madskoler’ er en god og tryg oplevelse for alle.

Hovedpunkterne i retningslinjerne for ’3 dage med Madskoler’ er:

Hygiejne og rengøring
Hyppig og grundig håndvask hos både børn og frivillige samt regelmæssig rengøring af kontaktflader. Børnene medbringer desuden selv eget viskestykke, håndklæde, forklæde samt penalhus som udelukkende bruges af det enkelte barn.

Afstand og gruppeinddeling
Aflevering og afhentning af børn foregår udendørs. Børnene inddeles i køkkenhold af 3-5, hvortil den samme voksne tilknyttes. Børn og voksne er i de samme køkkenhold alle dage.

Personer med symptomer / i øget risiko
Børn såvel som frivillige med symptomer på COVID-19 kan ikke deltage på ’3 dage med Madskoler’. Frivillige i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med COVID-19 bør ligeledes ikke deltage.

Pris
Prisen for '3 dage med Madskoler' er 370 kr. hertil pålægges et administrationsgebyr på 25 kr. ved tilmelding. Priserne er inkl. moms.

Med i prisen får du:

  • Mad og drikke alle 3 dage
  • Opskriftskataloget for '3 dage med Madskoler'
  • Medlemskab af 4H for resten af året (har en værdi á 200 kr. og gælder fra første dag)
  • og vigtigst af alt: Masser af gode madoplevelser!

Tilmelding til '3 dage med Madskoler' i uge 42 foregår her.