Madskoler 2022 – noget at se frem til

Madglade børn landet over venter i spænding for at se, om der kommer en Madskole til deres by til sommer. De første af sommerens Madskoler åbnes d. 20. april 2022 i tidsrummet 13.00-16.00. Hvor der oprettes Madskoler afhænger af, hvor der er frivillige, som vil være med til at give børn en madoplevelse for livet.

Til sommer inviteres børn i alderen 8-12 år igen til at lære om mad hos Madskoler. De enkelte Madskoler afholdes i dagtimerne mandag til fredag. Konceptet er blevet justeret en anelse men rammerne er stadig de samme: Vi mødes i et skolekøkken og hovedaktiviteten er madlavning krydret med masser af sjov, lærerige aktiviteter og en god portion hygge.

Mormor-mad i nye forklædninger
Hvert år udvikles et unikt program for ugen med madlavning, aktiviteter, lege og undervisning. Programmet og opskrifterne til sommerens Madskoler bliver netop nu finjusteret og vi kan forsigtigt løfte sløret for årets tema, der er mormor-mad anno 2022. Det betyder bl.a., at vi kommer til at eksperimentere med en række klassiske retter i nye forklædninger og så skal arbejde med traditioner og det gode værtskab.

Vil du være med som frivillig?
Som frivillig instruktør på en Madskole giver du viden om madlavning, kost og sund livsstil videre til børn og unge. Hvert år deltager omkring 500 Madskoleinstruktører. Diversiteten blandt vores skønne instruktører er stor: Vi har både studerende, folk med fuldtidsarbejde, pensionister, forældre der tager på Madskole med deres børn og bedsteforældre der tager af sted med deres børnebørn. Fælles for dem alle er, at de har lysten til at være sammen med børn og lære børn om mad.

Alle instruktører på Madskoler arbejder frivilligt, hvilket er en forudsætning for, at Madskoler kan etableres. Vi vil rigtig gerne have dig med på holdet! Mere information om det at være frivillig her.

Få besked om nye Madskoler nær dig
Ønsker du at få besked så snart der åbnes op for en Madskole i nærheden af dig, kan du tilmelde dig Madskolers mailservice her.

Seneste Nyt

Kender du en madglad frivillig til Madskoler?
18. maj, 2022, 10:05

Masser af madglæde, masser af madmod og masser af gode oplevelser! Det er opskriften når Madskoler til sommer slår dørene op for de mange madglade børn rundt om i landet. Lige nu kæmpes der for at få de sidste brikker på plads, så flest mulige børn kan få muligheden. Og vi har brug for DIN hjælp!


Hjælper børnene i deres udvikling med mad
28. mar, 2022, 03:13

Zarina Drejer har været frivillig hos Madskoler i fire år. Det er den store glæde ved at hjælpe børn i deres udvikling med mad, der i flere år har fået hende til at melde sig som frivillig. Som madskoleinstruktør oplever Zarina en unik mulighed for at kombinere det faglige og personlige plan – og samtidig gøre en forskel for en masse børn.


Erfaring - personligt og fagligt
28. mar, 2022, 08:54

Gitte Klærke Olesen har igen i år tilmeldt sig som Madskoleinstruktør. Hun glæder sig lige så meget som børnene til at det bliver sommerferie og Madskoler skydes i gang. Som Madskoleinstruktør oplever Gitte, at hun gør en forskel for børnene og samtidig får rigtig meget ud af oplevelsen selv - på et fagligt såvel som personlig plan.


Madskoler 2022 – noget at se frem til
10. mar, 2022, 02:32

Madglade børn landet over venter i spænding for at se, om der kommer en Madskole til deres by til sommer. De første af sommerens Madskoler åbnes d. 20. april 2022 i tidsrummet 13.00-16.00. Hvor der oprettes Madskoler afhænger af, hvor der er frivillige, som vil være med til at give børn en madoplevelse for livet.