Kender du en madglad frivillig til Madskoler?

Masser af madglæde, masser af madmod og masser af gode oplevelser! Det er opskriften når Madskoler til sommer slår dørene op for de mange madglade børn rundt om i landet. Lige nu kæmpes der for at få de sidste brikker på plads, så flest mulige børn kan få muligheden. Og vi har brug for DIN hjælp!

Bag Madskoler står et hold af fantastiske frivillige instruktører, som gennemfører Madskoler sammen med børnene. Der oprettes nemlig kun Madskoler der, hvor mindst tre frivillige kan og vil deltage i samme område og samme uge, og her kommer DU ind i billedet.

Lige nu mangler 31 potentielle Madskoler, kun én instruktør, for at kunne blive realiseret. Har du, eller én du kender, lyst til at give børn en madoplevelse for livet, så vær’ med til at gøre en Madskole til virkelighed.

Det kan du gøre

  • Spred budskabet i din omgangskreds. Invitér din madglade ven, kæreste, kollega, studiekammerat, mor, far og/eller andre til at være Madskoleinstruktør. Dette link kan du nemt sende videre til din omgangskreds: Giv børn en madoplevelse for livet - Madskoler
  • Del, like, tag. Spred budskabet via Madskolers Facebookside, Instagram og eller LinkedIn
  • Står du bag nyhedsbreve eller andre relevante kommunikationskanaler, hvor budskabet kan komme med, så gør endelig det. Har du brug for tekst, billeder eller andet, så kontakt os på madskoler@4h.dk 


Disse byer mangler kun én instruktør for at blive realiseret

  • Jylland
    • Åbyhøj (uge 26)
    • Egå (uge 26)
    • Brabrand (uge 26)
    • Randers NW (uge 26)
    • Hinnerup (uge 26)
    • Aars (uge 26)
    • Hobro (uge 26)
    • Hadsten (uge 26)
    • Aalborg SV (uge 26)
    • Grenå (uge 26)
    • Frederikshavn (uge 26)
    • Silkeborg (uge 26)
    • Haderslev (uge 26 & 31)
    • Herning (uge 27)
    • Højbjerg (uge 27)
    • Kibæk (uge 27)
    • Hedensted (uge 27)
    • Aabenraa (uge 27)
    • Daugård (uge 31)
  • Sjælland 
    • Køge (uge 26)
    • Frederikssund (uge 26)
    • Store Heddinge (uge 26)
    • Brønshøj (uge 27 & 31)
    • Hillerød (uge 27)
    • Viby Sjælland (uge 27)
    • Herlufmagle (uge 27)
    • Slagelse (uge 27)
    • Køge (uge 27)


Her er der også brug for dig
Der er stadig skoler, som kan bruge en ekstra hånd, så børn på ventelister også kan komme med på Madskole i sommerferien. Hvis du har lyst til at være med på Madskoleholdet, er der fortsat mulighed for at blive frivillig instruktør her:

  • Sjælland og øerne
    • København Ø
    • Rønne
    • Bogø
    • Hasle
    • Haslev
  • Jylland
    • Skive
    • Ringkøbing
    • Hanstholm
    • Holstebro
    • Løgstrup
    • Fredericia
    • Jejsing
    • Varde
    • Ikast
  • Fyn
    • Middelfart

 

Hvem kan blive instruktør og hvad kræver det?
Alle interesserede over 18 år kan være instruktør på en Madskole. Det vigtigste er, at instruktørerne har lyst og mod på at lave mad sammen med børn. Madskoler tilbyder instruktørkurser og udarbejder ugeprogram med tilhørende opskrifter, så de frivillige er godt klædt på til opgaven. Mere info og tilmelding som instruktør her.


Meget mere om Madskoler
Madskoler er et tilbud for børn i alderen 8-12 år og foregår mandag til fredag i dagtimerne i en uge i skolernes sommerferie. Børnene lærer basale madlavningsteknikker og stifter bekendtskab med forskellige typer af råvarer. Der bliver også tid til at lege, hygge og afholde arrangement for forældre, ligesom nogle skoler tager på udflugt. Madskoler ønsker kort sagt at inspirere børn og unge til at gøre sund og varieret kost til et naturligt valg.


Madskoler arrangeres af 4H i et ikke kommercielt samarbejde med Landbrug & Fødevarer og REMA 1000. Madskoler er desuden støttet af Landbrugslotteriet samt en række øvrige sponsorer og samarbejdspartnere – se mere på www.madskoler.dk.

Seneste Nyt

Mormor mad med et tvist
25. jul, 2022, 01:08

Boller i karry, hønsekødsuppe og Ama’rmad med gnavegrønt, er alt sammen eksempler på de retter børn og frivillige laver på dette års Madskoler. Menuen i år står nemlig på mormor mad anno 2022.


Kender du en madglad frivillig til Madskoler?
18. maj, 2022, 10:05

Masser af madglæde, masser af madmod og masser af gode oplevelser! Det er opskriften når Madskoler til sommer slår dørene op for de mange madglade børn rundt om i landet. Lige nu kæmpes der for at få de sidste brikker på plads, så flest mulige børn kan få muligheden. Og vi har brug for DIN hjælp!


Hjælper børnene i deres udvikling med mad
28. mar, 2022, 03:13

Zarina Drejer har været frivillig hos Madskoler i fire år. Det er den store glæde ved at hjælpe børn i deres udvikling med mad, der i flere år har fået hende til at melde sig som frivillig. Som madskoleinstruktør oplever Zarina en unik mulighed for at kombinere det faglige og personlige plan – og samtidig gøre en forskel for en masse børn.


Erfaring - personligt og fagligt
28. mar, 2022, 08:54

Gitte Klærke Olesen har igen i år tilmeldt sig som Madskoleinstruktør. Hun glæder sig lige så meget som børnene til at det bliver sommerferie og Madskoler skydes i gang. Som Madskoleinstruktør oplever Gitte, at hun gør en forskel for børnene og samtidig får rigtig meget ud af oplevelsen selv - på et fagligt såvel som personlig plan.


Madskoler 2022 – noget at se frem til
10. mar, 2022, 02:32

Madglade børn landet over venter i spænding for at se, om der kommer en Madskole til deres by til sommer. De første af sommerens Madskoler åbnes d. 20. april 2022 i tidsrummet 13.00-16.00. Hvor der oprettes Madskoler afhænger af, hvor der er frivillige, som vil være med til at give børn en madoplevelse for livet.