Vi bruger cookies

Ved at benytte www.madskoler.dk accepterer du, at der anvendes cookies. Vi anvender cookies for at forbedre brugervenligheden og til webstatistik.
Du kan her læse mere om vores cookiepolitik.

Salgs- og leveringsbetingelser vedrørende medlemskab til 4H og Madskoler

4H
Agro Food Park 15, Skejby
8200 Århus N
CVR-nr.: 2585 4748

Henvendelse vedrørende køb
E-mail: madskoler@4h.dk

Varer
Deltagerbetalingen gælder for én deltager på en Madskole og dækker råvarer, materialer, en eventuel udflugt, aktiviteter og øvrige udgifter forbundet med gennemførelsen af Madskolen. Herudover kan der blive opkrævet betaling for deltagelse i Madskolens fællesarrangement for andre personer end den tilmeldte.

Medlemskontingent til 4H på kr. 200 dækker medlemskab til 4H klubben, der står bag Madskolen. Medlemskabet er gældende fra betalingsdato til og med årets udgang. Ved accept af ”salgs- og leveringsbetingelserne” bekræftes at medlemskabet er personligt og indbetalt af forældre / værge / stedfar eller stedmor.


Betalingskort
Der kan betales med følgende betalingskort:

  • Dankort  
  • MasterCard 
  • Maestro
  • Visa
  • Visa Electron
  • JCB

Priser
Alle priser er i danske kroner og er gældende for den anførte sæson eller tidsperiode. Deltagerbetalingen for Madskolerne er ikke pålagt moms. Priserne er inklusiv moms. 

Køb og levering
Efter afgivelsen af ordren modtager køber en elektronisk ordrebekræftelse med et ordrenummer. Dette bedes oplyst ved alle henvendelser. Købet anses for bindende, når ordrebekræftelsen fremsendes til køber.

Cirka 14 dage inden Madskolens første dag, vil der per e-mail blive fremsendt et deltagerbrev med information om start- og sluttider samt diverse praktiske oplysninger.

Fortrydelsesret
Der er ikke fortrydelsesret eller opsigelsesmulighed. Ligeledes er det ej  muligt at flytte tilmeldingen til en anden Madskole.

Deltagelsen – og herunder medlemskontingentet til 4H – er personligt og kan ikke overdrages.

I tilfælde af sygdom, kan deltagerbetalingen tilbagebetales, hvis der indsendes lægeerklæring til ovenstående adresse senest 14 dage efter Madskolens første dag.

Brugeroplysninger
4H er en folkeoplysende frivillig forening, som blandt andet modtager tilskud til drift og aktiviteter. For at opnå dette tilskud indberettes medlemslister bestående af navn, adresse og fødselsdato på alle foreningens medlemmer til den kommune, hvori Madskolens 4H klub er hjemhørende.

Ved godkendelse af handelsbetingelserne bekræftes, at alle brugeroplysninger er korrekte. Registrering af ukorrekte oplysninger kan medføre bortvisning uden tilbagebetaling af deltagergebyr.

Tilmelding af barn udenfor aldersgrænsen
Tilmelding af et barn udenfor aldersgrænsen uden skriftlig tilladelse hertil kan medføre bortvisning uden tilbagebetaling af deltagergebyr.

Særlige hensyn
Som udgangspunkt kan alle børn deltage på Madskolerne. Kræver et barn ekstra pleje / hjælp, er forældre / værge forpligtet til selv at sørge herfor (fx via en støttepædagog, indkøb af særlige råvarer mv.).

Undladelse af oplysning om særlige hensyn kan medføre bortvisning uden tilbagebetaling af deltagergebyr.

Særlige forhold
Voldelig opførsel vil medføre bortvisning fra Madskolen. Tilbagebetaling af deltagergebyr vil ikke finde sted.

Betaling og sikkerhed
Ved betaling med Dankort trækkes det skyldige beløb først på tidspunktet for tilmelding. Betalingen sker via en sikker server (SSL). De indtastede oplysninger er krypterede og kan ikke læses af andre. Kortoplysningerne tastes ind, i et krypteret vindue, og efter godkendelsen skal du lukke vinduet. Sikkerheden er markeret ved en lille hængelås.
Betalingen sker via QuickPay - Payment Service Provider (https://quickpay.net/).

Forbehold
Der tages forbehold for trykfejl, udsolgte Madskoler, prisændringer, leverandørsvigt, force majeure og lignende forhold, som forlænger eller umuliggør levering. Der tages endvidere forbehold for systemnedbrud eller teknisk forhold.

Persondata
Alle personlige data bliver behandlet fortroligt.

Lovvalg og værneting
Eventuelle tvister afgøres efter dansk ret ved en dansk domstol.