Madskolerne er et samarbejde mellem Landbrug & Fødevarer og 4H.

Hvad er formålet med Madskolerne? 
Det overordnede formål med Madskolerne er at give børn og unge viden om kost og motion på en sjov, lærerig og aktiverende måde. Madskolerne blev afholdt som et pilotprojekt 6 steder i landet i 2004 og var en succes med ca. 120 deltagende børn. Siden 2004 er antallet af Madskoler steget stødt og i 2011 blev der afholdt i alt 89 Madskoler (inklusiv de Etniske Madskoler og Ungdomsmadskoler) med i alt ca. 1400 deltagende børn.

I 2006 startede et nyt projekt kaldet Etniske Madskoler og endnu et nyt projekt startede i 2007 kaldet Ungdomsmadskoler. Læs mere om koncepterne i menuen til venstre.

Formålet med Madskolerne er at give børn og unge viden om kost og motion på en sjov, lærerig og aktiverende måde samt at give deltagerne værktøjer til at gøre varieret kost og sund livsstil til det naturlige valg. Det er endvidere målet, at deltagerne møder produkter fra dansk landbrug og lærer 4H (bedre) at kende.



Hvornår foregår Madskolerne?
Madskolerne foregår i dagtimerne mandag til fredag (Etniske Madskoler er mandag til torsdag). Madskolerne afholdes primært i skolesommerferien, men enkelte Madskoler afholdes også i efterårsferien og vinterferien. Basen for Madskolerne er et skolekøkken. I løbet af ugen præsenteres deltagerne for nye råvarer, både i køkkenet og på ekskursioner.

Hvad laver man på en Madskole?
På alle Madskoler er madlavning (herunder morgenmad, middagsmad, aftensmad og mellemmåltider), motion, forældreaften og gårdbesøg / fødevarevirksomhedsbesøg faste elementer. Herudover følger børnene på Madskolerne mindst ét produkt (fx svin, okse, mælk, frugt / grønt) fra jord til mave. Børnene lærer endvidere om sundhed, kost og ernæring. Som minimum bliver deltagerne bekendt med de 8 kostråd og lærer, hvad det vil sige at spise varieret.
Se et eksempel på et ugepgrogram her.

Se film med Martin og Ketil på Madskole her